lørdag den 30. januar 2010

Lørdagstur


I dag tog min mand og jeg på shoppetur til Århus og i mens besøgte børnene deres bedsteforældre.
Turens mål var egentlig IKEA, men der blev også tid til en tur i Stof&Stil og Illums Bolighus.
Hos Stof&Stil havde de fået en stor del af forårsvarerne hjem og der var allerede syet patchworktæpper, sengesæt, kjoler mm. i de nye stoffer, og de pyntede, inspirerede og fristede rundt om i butikken. Jeg fik købt en lille bunke, som jeg glæder mig til at få under trykfoden :o)
I Illums Bolighus gik jeg selvfølgelig rundt og sukkede efter Poul Kjærholm, Finn Juhl, Børge Mogensen og Arne Jacobsen. Det blev i stedet til to Storm blomsterskjulere fra normann copenhagen.
Til slut var vi en hurtig tur i IKEA og det blev til en hurtig tur, da der var sort af mennesker og vi egenlig vidste nøjagtigt hvad vi gik efter. Der blev indkøbt 10 små Lack-hylder til et forsøgsprojekt, som kommer til at involvere Rie Elise Larsen og store mængder limlak.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.