Den sidste ting jeg har customiced i denne omgang, er "Fejlkøbet fra Føtex". Jeg kom forbi denne buksedragt til sølle 50 kr. og tænkte, at den da var meget sød og praktisk (læs: billig). Den er født med tynde grå bånd, som skulle knappes på forstykket og er i super blødt gråmelange jersey. Det var dog som om, at de tynde bånd ikke kunne holde på dragten, og den kom til at virke slasket.
Nu har den fået brede mønstrede bånd, som bindes i sløjfer over skulderen... Og med en langærmet tee og lange støvler, er den faktisk blevet rigtig fin og anvendelig.