fredag den 23. marts 2012

YEP...YEP...

Så fik jeg endelig investeret i et spejlreflekskamera og med det er lysten til at tage billeder og blogge helt i top igen. Synes lige jeg ville vise mit nye vidunder frem... :o) Det er et Canon og af en sådan type, at en novice som jeg kan finde ud af teknikken bag. Faktisk er det det, som står bag billederne fra de sidste nye indlæg.
Lige et close-up af min nye halskæde fra en af mine yndlingsdesignere, Stine Goya, skal I da også ha´.
God solskinsweekend.


onsdag den 21. marts 2012

Mens grenene venter...

Nu står grenene klar i vasen og venter bare på, at disse hjemmelavede æg skal op og pynte og fejre at det er påske og at vi holder fri nogle dage. Inden da, er nogle små ret naturto fugle flyttet ind og de ser rigtig fine ud på de grove grene. Tror faktisk de får lov at blive siddende sammen med æggene.




Ny ring...er jo slet ikke færdig med stjerner endnu :o)

mandag den 19. marts 2012

Neonpink med god karma

Jeg har lige købt endnu et MONO & ME armbånd. Kunne simpelthen ikke stå for den fine neonpink farve og så med så meget god karma. Den findes også i en lækker neongul, som jeg vist også bliver nødt til at købe, især når der nu følger enjoyment, creativity og rich life med :o)



søndag den 18. marts 2012

Mine favoritter 1#

Jeg er rigtig glad for flere af Tromborgs produkter og her er nogle af dem jeg bruger jævnligt. Den store hvide dåse indeholder aroma therapy body lotion, som er rigtig god, fed og velduftende til efter badet. Faktisk så velduftende, at jeg selvfølgelig måtte eje eau de toiletten med samme duft. En sikker vinder er også Tromborgs mineral foundation sammen med deres concealer. Jeg har yderst følsom hud, som bliver irriteret og slår ud over det mindste, men disse to produkter kan jeg godt tåle. Sidst men ikke mindst er den lyse rosa neglelak rigtig fin når den kommer på. Den giver kun en svag farve og ser meget naturlig ud. Overvejer kraftigt at købe den i blå til sommertæerne.

fredag den 17. februar 2012

En dygtig faster...

Min faster er rigtig dygtig med strikkepindene. Da Therese var mindre, strikkede hun en del til hende...både cardiganer, kjoler og huer+vanter.
Min faster strikker kun i de lækreste garner og nu har hun været så sød at kreeret endnu en fantastisk cardigan i musegrå alpaca. Den er blevet pyntet med perlemorsknapper og Therese er super glad, for den er både dejlig varm og blød.
Mønstret er fra garnstudio nr. 22-1.



tirsdag den 14. februar 2012

Stjernearmbånd.

Jeg har begået et nyt armbånd. Det er små grå keramikstjerner påsat et læderarmbånd med rosa lædersnøre. Rigtig fint, synes jeg, med de mange små stjerner. Har allerede købt flere farver armbånd og stjerner til flere :o)

onsdag den 8. februar 2012

Ny lampe

Jeg har købt en ny lampe, da vi manglede noget fleksibelt lys ved fjernssynsvæggen. Egentlig er jeg vist ramt af en slags lampefetish og køber normalt belysning i den lidt dyere ende af skalaen. Dog ikke denne gang. Faldt nemlig for denne lidt industriagtige bordlampe fra Ikea. Den har den smukkeste lidt matte grå farve og kan erhverves for kun 299 kr.




søndag den 5. februar 2012

Knappe detaljer

Jeg har købt flere af de dejlige lambswool cardier fra COS på udsalg. En af dem fik skiftet knapperne ud med syv nye og alle i forskellige form og farver. Det er en sjov og billig lille forandring med stor effekt.



COS har flere af de dejlige cardier til 30 euro lige her.

onsdag den 1. februar 2012

En statement-halskæde

Jeg har lavet endnu en halskæde af de smukke keramikperler på lædersnøre. Denne gang har jeg brugt masser af store og små perler i dæmpede men mættede farver. Kæden er stor og den larmer, men sat sammen med et enkelt outfit er den lige mig.

onsdag den 25. januar 2012

Børnekunst på tøj...

Min datter har dekoreret en hvid langærmet bluse til mig. Hun har selvfølgelig tegnet en dansende prinsesse med krone, en fin kjole og masser af blomster strøet med let hånd. Tuscherne er Fabric pens og fra Panduro og blusen er H&M´s halv øko bomuld. Hvordan det hele holder i vask, har jeg ikke erfaret endnu, men den skulle kunne vaskes på 40 grader med vrangen ud.
Ps. Det ene danseben er altså længere end det andet, netop forbi hun altså faktisk danser (hilsen Therese :o)


tirsdag den 6. december 2011

15 billeder

og så var det her det bedste. Mit kamera er bare ikke god til gråvejr og vist heller ikke til levende lys :o) Ville dog lige dele årets kalenderlys. Jeg har igen brugt filtkugler, denne gang sammen med sorte læderstjerner og årets Nöel nisser fra Maileg.
Her er december en travl måned. Med to skolebørn, en skolelærer og en selvstændig følger der rigtig mange arrangementer med. Heldigvis er de jo alle af hyggelig karakter, men der er godt nok mange :o)
Jeg sidder hjemme i sofaen i dag. Er syg... Håber at være klar igen i morgen, hvis jeg nu passer rigtig godt på mig selv i dag. God tirsdag.

mandag den 28. november 2011

Vores adventskrans

Adventskransen blev i år en rigtig krans i gran med hvide lys. Jeg havde egentlig forestillet mig, at den skulle pyntes med hjemmelavede stjerner, men lige pludselig var det altså søndag den 27. november og Søstrene Grenes skønne filtkugler var altså et hurtigere alternativ.. Vi har både afholdt julefrokost og været til fødselsdag denne weekend, så derfor gik det lidt stærkt med at få kransen på plads og tændt det første lys. Egentlig er jeg godt tilfreds, synes der er en fin kontrast mellem gran, filt og de fine farver.


søndag den 20. november 2011

Den første skolefest

Som overskriften siger, så var prinsessen til sin første skolefest i denne uge. Der skulle selvfølgelig et nyt outfit til og en smule læbestift fik hun også lusket sig til. Kjolen er en fin lille sag fra h&m til sølle 80 kr. Den er med masser af sving i skørtet og gjorde sig godt på dansegulvet. Det var en dejlig aften med skuespil, røde pølser, ballondans og små konkurrencer.


lørdag den 19. november 2011

Unikakjole nr. 681

Jeg er rigtig glad for mine to unikakjoler fra Buskvadum 15x15. Kjolerne er designet af Charlotte Vadum og Henrik Busk. Charlotte Vadum står bage mærket Vadum og Henrik Busk bag mærket Munderingskompagniet. Kjolerne er opsyet af silkerester på 15 x 15 cm. fra internationale modehuse som bl.a. Missioni og Prada og det betyder at ikke to kjoler er ens. Alle kjolerne er desuden nummereret. Jeg kan godt lide konceptet da det gør kjolerne både specielle og egentlig også  miljøvenlige. Der er både kjoler, bukser, buksedragter og tørklæder i kollektionen.
Den første kjole jeg erhvervede mig viste jeg i dette indlæg. Selv om den består af silkelap efter silkelap i forskellige farver og mønstre, så er den alligevel afdæmpet. Kjolet nr. to er noget mere af en farveeksplotion.
Jeg bruger kjolerne både til hverdag og fest og både sommer og vinter. Om sommeren med bare ben og sandaler og om vinteren med en langærmet jersey t-shirt, strømpebukser og lange støvler. Mit næste køb må meget gerne være et af deres tørklæder, som jeg har set lige her.

tirsdag den 15. november 2011

Design dit eget bælte

Jeg har ladet mig inspirere og har designet mit eget bælte. Da det var et første forsøg, er bæltet et billigt læderbælte fra h&m til 99 kr.
1. Først afmærkede jeg med en kuglepen langs hele bæltet med 1 cm mellemrum og satte mærkerne på forsiden af bæltet for at opnå det pæneste resultat med hultangen (se punkt 2)
2. Derefter kom det hårde arbejde med hultangen. Alle afmærkningerne blev stanset ud.
3. Jeg klippede nogle 2 cm. brede strimler af et gammelt tørklæde (alm. tyndt tekstil f.eks liberty kan også bruges) og valgte to farver garn (her creme og rødt) 4 tråde i alt.
4. Herefter brugte jeg en tyk stoppenål med et stor øje til at føre garn og tørklæde gennem alle hullerne. Jeg hæftede ved bæltets ende. Man kan selvfølgelig vælge at bæltet skal vikles med samme type tekstil hele vejen rundt.
Jeg har planer om flere bælter. Bl.a. et kernelæder med liberty og måske et med et fint hulmønster uden tekstil, som også har en rigtig god effekt.


søndag den 13. november 2011

Bjørs smykker

Bjør laver de fineste feminine smykker af vintageknapper og den anden dag lod jeg mig friste i hendes webshop. Jeg købte tre unikke armbånd i en blanding af perler, knapper og lædersnøre. Smykkerne laver hun under navnet bybjor og du kan finde shoppen her. Bjør har også en blog, som jeg har anbefalet i dette indlæg og du kan besøge den her.


lørdag den 12. november 2011

Her er Herman

Vores nye familiemedlem er en lækker smuksak af en rød hankat og han lyder (ikke bogstaveligt, men gør katte det?) navnet Herman. Han er 13 uger i dag...legesyg og eeekstremt kælen.


fredag den 11. november 2011

Lidt selvforkælelse

I dag kom solen endelig frem efter flere dage med gråt i gråt. Samtidig er det fredag og dermed sushidag herhjemme hos os. Sidst men ikke mindst havde jeg en halv time til overs inde i byen i dag. Den blev effektivt udnyttet til lidt shopping. Det blev til en lækker taske i koskind og et skønt tørklæde i en yndlingskombi af sort og creme. Så alt i alt...lidt selvforkælelse op til en weekend uden faste planer...skøøønt.

torsdag den 10. november 2011

Æv altså...

Mit kamera er ikke ligefrem det bedste og slet ikke når lyset er, som det har været i de sidste mange dage.  Billederne bliver uskarpe og grumsede og blitzen pynter ikke ligefrem. Har ellers et par ting eller tre jeg gerne vil vise frem. Bl.a. det nye familiemedlem som er faldet temmelig godt til og suverænt har indtaget det lille hjem.

Hvis der findes fif til gode billeder i gråvejr, så modtages de gerne :o)

torsdag den 3. november 2011

Den kommende weekend

På lørdag skal Therese holde fødselsdag for pigerne og drengene i 0. Y. Vi holder festen i et lokalt legeland og hun glæder sig rigtig, rigtig meget. Til anledningen har vi købt en ny kjole og leggings som passer til. Kjolen er fra Mini nümph og de nye leggings fra Marmar cph.
Der er også andre oplevelser at se frem til i den kommende weekend. På søndag er der nemlig mere fødselsdag og i morgen fredag, kører vi til Ålborg og henter et lille nyt familiemedlem.



Strikketøjet er et lille tæppe til det nye familiemedlem. Det skulle gerne gøre turen fra Ålborg til Viborg lun og rar.