søndag den 30. maj 2010

LINEDYR

Kender I LINEDYR?...LINEDYR laver de skønneste ting til boligen i strik. Hun laver bl.a. puder med pixeldyr, strømpelamper og navneranker i 100% uld. Alle herlighederne kan købes gennem hendes netshop her.

fredag den 28. maj 2010

Heldigvis for netshoppen

Når min mand og jeg er i Aarhus for at shoppe, skal jeg altid lige omkring HAYs butik. Jeg synes den enkle stil med kulør og de etniske indslag er rigtig inspirerende i forhold til min egen indretning. Desværre synes husbond ikke, at vi skal på tur lige så ofte som jeg. Ærgerligt...men heldigvis har selv samme butik en net-shop, hvor man kan købe alle deres varer og få dem bragt lige til hoveddøren helt gratis.
Det benyttede jeg mig bl.a. af i sidste uge og for et par dage siden kunne jeg pakke op for denne Barn owl i krydsfiner, som kan stå rå eller beklædes med tapet, og disse unikke fyrfadsstager fra Claydies.

onsdag den 26. maj 2010

Konsekvensen

Jeg er forarget og fortørnet og får ondt i maven, når jeg ser at andres meget personlige familiebilleder bliver misbrugt på den måde. Der kunne sikkert skrives side op og ned om den sørgelige skæbne som ligger bag, men det gør det jo ikke mere i orden eller mindre overgrebsagtigt for dem det er gået ud over.

Jeg har derfor spekuleret en del på, hvordan jeg skulle forholde mig i forhold til min egen blog og mine egne personlige billeder. Beslutningen jeg er nået frem til er, at alle billeder af mine børn og min mand, som evt. kan misbruges, er blevet slettet (kan ikke lige finde knappen som sletter hele indlægget)

Øv hvor er det p.... irriterende.

mandag den 24. maj 2010

Et lille stilskifte

På det sidste har jeg syet et hav af liberty-puder...også flere end jeg har fået vist frem...men jeg må nok sande, at jeg måske mere er til det lidt enkle og grafiske og knap så blomstrede. Jeg synes stadig libertyen er fantastisk og puderne er ikke lavet forgæves, men de kommer nok ikke til at pynter i flyderen det næste stykke tid.

I stedet har jeg købt nogle af Hays lækre puder i super slidstærkt stof fra Kvadrat.

Nu mangler jeg så bare det rigtige sofabord (og en hel masse andre ting)

fredag den 14. maj 2010

Multikugle-skåner part II

Så fik jeg endelig fat i de to poser filtkugler, som jeg manglede for at få en ring mere på min multikugle-skåner. Den ekstra ring er nu syet på og skåneren kan tages i brug. Og jeg kunne selvfølgelig ikke modstå fristelsen til at købe fem poser i en anden farvekombi til endnu en.

torsdag den 13. maj 2010

Kusine Karolines kjole

Jeg syr ofte kjoler til Therese og hendes lille kusine Karoline. Karolines mor er især glad for slå-om-kjolerne jeg har syet og derfor har jeg lavet denne i denim og med applikationer i liberty og broderede sting.
Jeg håber Karoline bliver glad for den.

tirsdag den 11. maj 2010

Sund madpakke

Kan man egentlig tillade sig at fylde en madkasse som denne med gulerødder, agurker og selleristave?

Madkasse fra Tigeren til 20 kr.

søndag den 9. maj 2010

I like Vitra

På min væg i stuen hænger en Ball Clock, som er designet af George Nelson i 1948. Jeg er vild med det ur og jeg kan ikke forestille mig, at jeg på noget tidspunkt bliver træt af at se på det. Heller ikke selv om det er ret dygtigt til at minde mig om, at tiden går rigtig stærkt. I det hele taget er jeg super glad for mine Vitra-ting og der er, som vist, altid flere på ønskelisten.

fredag den 7. maj 2010

DIY Gavepose

I et af mine gamle "Alt om håndarbejde" fra 70'erne fandt jeg en sød og sjov foldet gavepose. Jeg synes f.eks., at den vil være fin i stedet for en flad konvolut med kontanter, når der gives pengegaver. Denne her har jeg foldet af Rie Elise papir i to farvekombinationer.

tirsdag den 4. maj 2010

Shopping

I lørdags var min mand og jeg på shoppetur i Århus. Her var vi bl.a. i den meget farvestrålende butik Box Delux, hvor jeg altid kan finde noget, som jeg er nødt til at eje. Denne gang blev det foruden Rie Elise papir til dette lækre tørklæde i blå og hvide striber fra Beck Søndergaard og armbåndet med de multifarvede keramikperler fra House Doctor.

mandag den 3. maj 2010

Multikugle-bordskåner

Hos Søstrene Grene har jeg købt disse flotte og multifarvede filtede kugler og derfor er jeg nu i fuld gang med at sætte dem sammen til en multikugle-bordskåner.

søndag den 2. maj 2010

Hov...Hvor blev tiden lige af?

Jeg har vist haft en lille ikke-planlagt blog-pause. Den ene dag har taget den anden og tiden er bare fløjet. Jeg har bl.a. været til landsmøde med mine kollegaer, hvor Marie Carmen Koppel kom og sang og den super morsomme Carl Quist Møller underholdt med band og løgnehistorier. Lige nu forbereder vi os til skole-hjem-samtaler med møder, tests og elevplaner. Jeg har også været til forårskoncet på Thores skole og til fernisering i Thereses børnehave. Midt i det hele faldt jeg ud af vores hoveddør og endte på skadestuen med en temmelig forstuvet ankel.

Jeg har dog nået at være lidt kreativ og har bl.a. tryllet med en lampefod fra genbrugsen til en 10'er og en billig lampeskærm fra byggemarkedet. Min mor har sat en ny ledning i lampefoden og jeg har malet den lys petrol. Den billige men knap så kønne lampeskærm har fået et rundstrikket stribet overtræk af uldgarn.