onsdag den 27. juni 2012

Fødselsdag, sygdom og travlhed

Jeg havde fødselsdag i fredags og manden min havde hejst flag og købt dejlige gaver. Dem viser jeg lige i et andet indlæg. Vi havde mine forældre, min bror og hans kæreste og min bedstemor på besøg på dagen og de medbragte også rigtig fine gaver. Hvis nogen ikke kan huske vejret fra i fredags, så kan jeg oplyse at det stod ned i stænger det meste  af dagen, men hen mod aften (jeg er født om aftenen :)) klarede det på magisk vis op og det blev lunt med solskin.
Desværre var fredag også dagen hvor Therese gik ned med en omgang influenza og det er først i dag hun er helt frisk igen.

Mine forældre havde smukke blomster med til mig.

Søndag kom mine svigerforældre, svoger og svigerinde med børn og manden mins bedstemor til frokost. Svigerforældrene forærede mig Kay Bojesens kanin og dermed er samlingen nu komplet.

Den der pude jeg ville sy til læsehjørnet mangler altså stadigvæk og jeg mener virkelig mangler. Chaiselongen til højre i billedet skriger da efter en harlekinsag.



6 kommentarer:

  1. Stort tillykke med fødselsdagen i fredags :-) Og jeg husker godt at det klarede op hen på eftermiddagen ;-) Fed samling du har på sidste billede!

    SvarSlet
  2. Hold fast hvor er det en fin og charmerende blog du har, er helt vild med din stil og alle dine stjerne du har. Er ny læser hos dig, så tillykke med dagen. Lækker samling, jeg er kun halvvejs :-) ha en dejlig aften!

    SvarSlet
  3. Hurra og tillykke med fødselsdagen!
    Ærgerligt at Therese skulle fejre dig med influenza - men der er vist mange der ligger i sengen i øjeblikket.. Gad vide hvorfor.. ;o)

    Fin fin gave - glæder mig til at se hvad du mere fik.. :o)

    SvarSlet
  4. Stort tillykke med fødselsdagen, Shina..:) Sikke fine blomster og gave. Og din samling er bare så fin, der bag de lækre chaiselonger..;) Hvor er de mon fra?
    Håber Therese er ved at være på toppen, så hun er frisk til sommerferie..
    KH Anne

    SvarSlet
  5. Marie: Tusind tak for det og godt husket :) Det endte faktisk med at vi grillede om aftenen.

    Monsterscirkus: Tusind tak og velkommen til. Det har også efterhånden taget mig nogle år at få hele samlingen på hylderne :)

    Pernille: Tusind tak og ja, jeg kender i hvert fald en del med snue og ondt i halsen.
    Glæder mig også til at vise frem :)

    Annchen: Tusind tak og jeg er også rigtig glad for samlingen...den gør det i hvert fald ud for en lidt anderledes vægpynt. Chaiselongerne er Ikea Karlstad (tror jeg de hedder)

    SvarSlet
  6. Det hjørne gad jeg godt slænge mig i med en bog! Det ser så hyggeligt ud, og jeg tror faktisk også jeg for laaang tid siden gemte et link så jeg kunne huske det til inspiration. :)

    Din samling kommer virkelig til sin ret i hay plexiglas kuberne.

    SvarSlet