lørdag den 19. november 2011

Unikakjole nr. 681

Jeg er rigtig glad for mine to unikakjoler fra Buskvadum 15x15. Kjolerne er designet af Charlotte Vadum og Henrik Busk. Charlotte Vadum står bage mærket Vadum og Henrik Busk bag mærket Munderingskompagniet. Kjolerne er opsyet af silkerester på 15 x 15 cm. fra internationale modehuse som bl.a. Missioni og Prada og det betyder at ikke to kjoler er ens. Alle kjolerne er desuden nummereret. Jeg kan godt lide konceptet da det gør kjolerne både specielle og egentlig også  miljøvenlige. Der er både kjoler, bukser, buksedragter og tørklæder i kollektionen.
Den første kjole jeg erhvervede mig viste jeg i dette indlæg. Selv om den består af silkelap efter silkelap i forskellige farver og mønstre, så er den alligevel afdæmpet. Kjolet nr. to er noget mere af en farveeksplotion.
Jeg bruger kjolerne både til hverdag og fest og både sommer og vinter. Om sommeren med bare ben og sandaler og om vinteren med en langærmet jersey t-shirt, strømpebukser og lange støvler. Mit næste køb må meget gerne være et af deres tørklæder, som jeg har set lige her.

3 kommentarer:

  1. Den er jeg bare vild med. Ved du om de kan fåes endnu?? Og prisen? For det kunne helt klart vare GAVEN til mig.

    SvarSlet
  2. Hej Henny

    Kjolen koster 1899 kr. Desværre ved jeg ikke hvor den kan købes.

    Kh Shina

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.